Inspireret, motiveret…– hvilke følelser smitter du med?

Inspireret, motiveret…– hvilke følelser smitter du med?

Følelser smitter – som leder og autoritet påvirker du endda mere end andre.

Ole Henriksen var i Talkshowet Meyerheim. Meyerheim nærmest bad ham om at komme som fast indslag, for det bragte Meyerheim i så godt humør!

Der er mange holdninger til Ole Henriksen. MEN han har fundet en formel på succes. Hvorfor?

Blandt andet fordi han påvirker andre mennesker til en bedre stemning, og han inspirerer og motiverer. Det giver POSITIV OPMÆRKSOMHED og måske endda instinktivt TILLID til hans produkter, og det giver MERE SALG!

Tænk også på, hvordan en modløs og træt teenager kan påvirke stemningen i familien. Hvordan en utålmodig og uhøflig kunde i køen ved kassen kan få dit blodtryk op, eller hvordan en enkelt mødedeltager, der er negativ i forhold til temaet på mødet, kan påvirke stemningen blandt de øvrige deltagere.

Du påvirker uanset, hvordan du er. Og du MÅ være opmærksom på, hvordan du smitter dine omgivelser med dine følelser. Med DIN AUTORITET SOM LEDER har du en stor effekt på andres følelser, og det betyder meget for deres engagement og motivation.

Der er ingen vej uden om. Dine medarbejdere og kollegaer påvirkes af dit humør og af dine følelser, også når du lader som om du ikke har følelser og er PROFESSIONEL.

Vis dine følelser – men vær opmærksom på, at du ikke er for bombastisk med de negative. Skab balance og vis positive følelser, især er det vigtigt, at medarbejderne oplever dit mod, entusiasme og energi.

Træn det og step up. At have evnen til at inspirere og motivere er nogle af de AFGØRENDE KOMPETENCER, som gør forskellen mellem at blive opfattet som en god leder og som en EKSTRAORDINÆR GOD LEDER (en markør fra top 10% kvartilen af de bedst performende ledere og med de højeste ratings fra medarbejderne¹).

Udfordrer du dig selv?

Finjustér dine lederevner, så du får det bedste ud af dine medarbejderes tid og engagement. Træn din evne til at påvirke andre menneksers positive følelser, til at inspirere og til at motivere. Det giver resultater!

Vil du være sikker på fremdrift, så brug en ekstern person til at holde dig fast, udfordre og støtte dig. Det kan være en coach, en god ven, mentor eller andet – men en fortrolig partner er afgørende for din succes.

 

Med ønsket om din succes,

Bedste hilsner Lotte

PS: Fik du læst blogindlægget i sidste uge? Ellers klik her -> “Undgå feriekrise – 3 råd, der udvikler dine lederkompetencer” 

¹) “The Inspiring Leader” af John H. Zenger og Joseph R. Folkman

 

Read More

Undgå feriekrise – 3 råd, der styrker dine lederkompetencer

Undgå feriekrise – 3 råd, der styrker dine lederkompetencer

”Solen skinner på Orla’s kasket og livet det er bare så let ….” jeg går gennem efterårsskoven med de smukke farver og synger Gasolins gamle sang for mig. Pludselig vækkes jeg af en mørk stemme, der taler til mig. ”Har du tænkt over poesien i de ord du synger?”. Den mørke stemme kommer fra en ven, der er ude at lufte sin hund.

”Hmm, nej det har jeg vel egentlig ikke, jeg går jo bare her og synger for mig selv” siger jeg. Jeg smiler ved tanken om at være ”blevet taget på fersk gerning” med min sang. Jeg havde slet ikke tænkt over, hvilken sang jeg sang. Men nu får det mig til at stoppe op og tænke over ordene. Poesien er smuk og får mig i godt humør.

Hvor ofte er det vi stopper op og tænker over og virkelig nyder nærværet med hinanden, naturen og hvad vi nu ellers kaster os ud i? Har du tænkt over, hvordan og hvornår du oplever, at du er glad? Hvornår du føler glæde?

Hvad med at bruge din efterårsferie eller de næste par uger på at øge din og dine nærmestes glæde og oplevelse af nærvær?

Hvorfor? Fordi nærvær og glæde skaber energi, overskud og smitter positivt på dem omkring os.

Fordi du som leder gør en STOR forskel med din måde at være til stede på. Nærvær er vigtigt for at skabe gode relationer. Glæde skaber større engagement, bedre samarbejde, større kreativitet, sænker blodtrykket og øger immunforsvaret for at nævne nogle få ting.

Evnen til nærvær og til at skabe gode relationer er en af de markører, der adskiller toppræsterende ledere fra øvrige dygtige ledere.(mere herom i de næste nyhedsbreve)

SÅ kom i gang, træn det, NU er et rigtig godt tidspunkt at starte og din familie, venner og omgangskreds er et rigtig godt sted at øve sig!

 

3 Nemme råd til NÆRVÆR og GLÆDE:

Read More

Lytter du til sandheden fra din teenager?

Lytter du til sandheden fra din teenager?

Vi sidder ved middagsbordet da min teenage søn med alvorlig stemme siger: ”Jeg har noget som jeg vil sige til dig. Du bliver garanteret sur og irriteret”.

-  ”Hvad er det?”

-  ”Jeg siger det kun, hvis du lover at du ikke bliver sur og irriteret. Lover du det?”

-  ”Ok, det lover jeg”

-  ”Hvorfor kan du ikke tåle, at jeg kritiserer dig?” ”Når får du får kritik bliver du sur.”

Det føltes som en mavepuster, en lige højre i solarplexus.

Mit ”automat gear” var klar til reaktion. Jeg nåede at stoppe mig selv i tide og lytte til, hvad der blev sagt. Men jeg var så tæt på at reagere og komme med en forklaring eller en begrundelse, der ville bortforklare min uheldige tendens eller til at bede om konkrete eksempler.

Det fik mig til at tænke alvorligt over om der var ”et gran af sandhed” i det han sagde. Og det er der! Det er en svær kamel at sluge som coach.

Forestil dig en kollega, mellemleder eller medarbejder der vil give dig kritik, hvordan reagerer du?

Hvis du er som mange andre ledere er du god til at bortforklare eller vende situationen om – but be aware – don’t shoot the messenger!

Som leder hører du sjældent de vigtigste kritikpunkter. Du får ikke den vigtigste feedback fra dine kollegaer.

Det kræver nemlig mod og overskud at servere den slags. Ofte er det kritikpunkter som dine lederkollegaer, mellemledere og medarbejdere ikke har mod på eller lyst til at tage op med dig. Og din chef oplever det ikke, for overfor chefen reagerer du ofte anderledes.

Selvindsigt er vigtigt for at udvikle effektive lederegenskaber. Så kast dig ud i det…

Read More
Powered by WishList Member - Membership Software