Af Lotte klarskov

Indsigter fra ledelsesrummet
Relationer er en strategisk fordel

Relationer er en strategisk fordel

Relationer som strategisk fordel  Interpersonelle færdigheder er kunsten at skabe tillid, forståelse og ægte samarbejde.  De menneskelige relationer er ikke noget, erfarne ledere tager for givet. De fleste ved, tværtimod, hvor afgørende kvaliteten af relationerne er –...

Benyt EQ til at styrke din strategiske dømmekraft og tag beslutninger med kant

af | jun 12, 2026 | Emotionel intelligens - EQ, Personligt lederskab | 0 Kommentarer

Jo længere du kommer i din karriere som leder, jo højere forventning er der til, at du kan navigere i kompleksitet uden at miste din klarhed, din dømmekraft – og din menneskelighed.

Emotionel intelligens er ofte omtalt som ”det bløde”. Sandheden er dog, at de hårdeste beslutninger – dem, der betyder mest for din strategiske impact – står og falder med tre meget konkrete kompetencer i EQ-i 2.0 modellen:

  • Problemløsning
  • Realitetstestning
  • Impulskontrol

I denne artikel går jeg tæt på dem alle tre – og hvordan de i et elegant fællesskab giver dig et ledelsesmæssigt forspring.

1) Problemløsning
– når dine følelser ikke får lov at farve data

Problemløsning ift. EQ handler ikke om at være klog eller hurtig.

Det handler om emotionel objektivitet:

  • Kan du tænke klart når du selv er påvirket?
  • Kan du skille fakta fra antagelser?
  • Kan du løse komplekse dilemmaer uden at lade frustration, irritation eller stress styre din tilgang?

Eksempel: En erfaren leder modtager kritisk feedback fra sin bestyrelse om et projekt, hun har ledet.

Hun kunne vælge at gå i defensiven (følelser → handling), men i stedet inviterer hun bestyrelsesformanden til en 20-minutters ”root cause talk”. Hun går derfra med et præcist billede af, hvad der skal rettes – og har genvundet tilliden.

Det er problemløsning, der er følelsesmæssigt reguleret.

2) Realitetstestning
– din evne til at se verden, som den er

Realitetstestning handler om at vurdere situationer objektivt og realistisk, samtidig med, at du forbliver modtagelig for dine egne følelser. Og også for andres følelser.

Den rette syntese af data og hensyn til følelser involverer at overveje følelsesmæssige reaktioner ud over præcis logistik og data. Det gælder når du arbejder, og det gælder, når du lever dit liv.

Ledere med stærk EQ-realitetstestning spørger:

– Hvad ved vi med sikkerhed? Hvad antager vi?
– Hvad er risiko? Hvad er støj?
– Hvilke følelser er i spil? Hvordan respekterer vi følelserne konstruktivt?

Det er denne kompetence, der gør dig troværdig i strategiske rum. Ser du klart, og kan du møde andre, hvor de er, så får de lyst til at følge din retning.

Du får et eksempel: En leder oplever faldende engagement i afdelingen. Det ville være let at tænke: “De er presset. Det går over.”

Men hun stopper op, og tester sin antagelse. Så hun går i dialog med tre nøglepersoner. Hun tjekker data, Hun interviewer sin egen leder om forventningerne.

Realiteten? Det handlede om uklarhed og for lidt koordinering – ikke om motivation. Løsningen bliver præcis, fordi virkeligheden blev set klart og tydeligt. 

3) Impulskontrol
– den oversete styrke, der bygger Executive Presence

Impulskontrol er evnen til at bevare ro, overblik og adfærdsmæssig bevidsthed. – Særligt, når du er under pres, og situationen føles personlig.

Det er ikke at undertrykke følelser. Det er bevidst ledelsesmæssig selvstyring.

Her er et eksempel: Du sidder i et møde med direktionen. En kollega udfordrer dit område med en kommentar, der både er skæv og provokerende. Det prikker til dig. Du mærker, du bliver ophidset, – og du har lyst til at svare igen lige nu i situationen.

Men i stedet for vælger du:

At trække vejret dybt ind én gang (3 sekunder).
At notere dig mentalt, at: ”Det handler om strategi – ikke om mig.”
At svare med ro: ”Lad os få tydeliggjort, hvilken antagelse der ligger bag det perspektiv – så kan vi se på, hvordan data understøtter det.”

Rummet skifter. Du går fra reaktion → til ledelse.

Bagefter står du står stærkere af den grund, at du viste selvkontrol, dømmekraft og overblik, selv når du blev presset.

Det er impulskontrol på executive niveau – og dine stakeholdere lægger mærke til det.

Når de tre beslutningskompetencer samarbejder

Når du kombinerer:

  • Problemløsning (klart sind)
  • Realitetstestning (klar kontekst; data og følelser)
  • Impulskontrol (klar adfærd)

… får du en beslutningsproces, der skaber dyb tillid og stærkt følgeskab. Det er her, din EQ bliver til strategisk kapital.

Heldigvis kan Emotionel Intelligens (EQ) udvikles hele livet.

Mange ledere bliver overraskede over, hvor præcist deres EQ-i 2.0 profil afslører deres styrker og blinde vinkler inden for beslutningstagning.

 

Refleksion

Hvilket af de tre elementer: Problemløsning, realitetstestning eller impulskontrol – ville give dig størst strategisk effekt, hvis du løftede det blot 10 %?

Du kan læse mere om EQ-i 2.0 testen på min hjemmeside

Booke en strategisk samtale uden beregning.

Samtalen er for erfarne ledere, der er klar til justering.
Samtalen er ikke terapi, og ikke et salgsmøde.
Det er et struktureret refleksionsrum.

Sammen skaber vi klarhed over din situation, og dine næste skridt.

STYRK PRÆSTATIONEN

Modtag artikler og cases

Du får særlige tilbud om events

Vil du øge din indflydelse og evne til at påvirke dine stakeholdere og topledelse?

Booke en strategisession uden beregning.

På strategisessionen bliver du skarp på dit mål, på dine udfordringer, og laver en plan så du er klar til at rykke på den.